Er du i Manchester i morgen?
Så kommer der lige en service information til alle der rejser til Manchester på egen hånd.
Det officielle mødested i Manchester hedder Exchange Square.
Find det her: Exchange Square, Manchester
Exchange Square er en plads med flere barer, spisesteder og indkøbsmuligheder og medrejsende fans plejer at indfinde sig i området omkring baren The Old Wellington, der udgør det centrale mødested på selve pladsen.
Der vil højst sandsynligt være fans i området hele dagen, men har man planer om at skulle følges med den samlede march til stadion, så opfordrer vi til man befinder sig i området omkring Exchange Square fra kl. 14.00.
Vi kender endnu ikke det præcise tidspunkt hvor vi samlet bevæger os mod stadion, derfor anbefaler vi at man er i området i god tid.
Vi ses i Manchester.