Fødselsdag på familietribunen

I øjeblikket tilbyder vi ikke fødselsdage - vi arbejder på et nyt spændende koncept.

Som medlem af De Unge Løver er det muligt at holde fødselsdag i Parken

Til alle Superliga-hjemmekampe, undtagen mod Brøndby og kampe afviklet på hverdage, har du mulighed for at holde din fødselsdag i PARKEN. Du skal være medlem af F.C.København Fan Club og være højst 12 år gammel. Vi har syv fødselsdagsarrangementer pr. kamp, og der er rift om dem, så det er en god ide at tilmelde sig hurtigt. Det gør du ved at betale for depositum i vores online shop. Klik her for at komme til online shoppen

Alle gæster til fødselsdagene får
- Adgang til PARKEN og dagens kamp.
- Sodavand og FCK fødselsdagskage.
- Sodavand, kaffe eller kakao til de voksne, der er selvfølgelig også kage til de voksne.
- En gave til fødselaren.
- En børnemenu bestående af sodavand og popcorn eller sodavand og hapsdog (der er også mulighed for oksekødspølse)
- Reserverede pladser til dig og dine gæster på Familie-tribunen.
- Mulighed for at deltage i de spændende aktiviteter som Familietribunen tilbyder på dagen.

Priser

Depositum: kr. 500,00 (depositummet bliver fratrukket den endelige faktura)

Pris pr. deltager 150,- (minimum 4 deltagere)
Gave til ekstra fødselsdagsbarn: kr. 60,00

Bestilling - og hvad så?
Vi har indført et depositum for at sikre, at man også benytter sig af sit fødselsdagsarrangement. Du betaler nemt for depositummet i vores onlineshop.  Så snart vi har modtaget din betaling for depositum, får du en bekræftelse på betalingen retur - denne bekræftelse gælder også som din bekræftelse på arrangementet.

I vil samme dag eller dagen efter betaling af depositummet modtage en informationsmail. Den indeholder praktiske informationer om fødselsdagene.

Når vi nærmer os dagen for arrangementet, skal vi have at vide præcis hvor mange I kommer. I skal altså ringe eller maile til kontoret senest fredag i ugen inden I skal holde fødselsdagen – altså lidt over en uge forinden. De 9 dage er også tidsfristen for afbestilling af fødselsdagen - afbestiller du senere, beholder vi depositummet.

Hold øje med kampflytninger

Det kan forekomme, at vores kampe flyttes pga. TV transmissioner eller andre uforudsete hændelser. Flyttes kampen, flytter fødselsdagen med. Flytning af kampe sker som tommelfingerregel tre uger før spilledatoen. Hold derfor øje med www.fck.dk
Hvis en søndagskamp flyttes til mandag, ser vi os desværre nødsaget til at aflyse fødselsdagen, da vi ikke har mulighed for at afholde fødselsdage i hverdagene. I så fald vil vi selvfølgelig tilbagebetale depositummet.

Der kan være arrangementer i området omkring Parken, der kan vanskeliggøre transport og parkering, så kontrollér altid hjemmefra, om der er er store arrangementer, der falder sammen med jeres fødselsdag.

OBS. Fødselsdagene afholdes på selve tribunen. Det vil sige at i skal huske varmt tøj om vinteren, da det kun er delvist indendørs, men med åbent ud til tribunen.

Almindelige spørgsmål

sp. Skal alle deltagere være medlem af Fan Clubben?
sv. Nej, det er kun fødselsdagsbarnet, der skal være medlem af Fan Clubben/De Unge Løver

sp. Hvad tid skal vi møde?
sv. I skal møde 2 timer og 45 minutter før kampstart udenfor indgang D3, hvor vi henter jer

sp. Hvis kampen bliver flyttet, hvad så?
sv. Så flytter fødselsdagen med, men du skal selv holde øje med kampflytninger. Dog med det forbehold, at hvis kampen
flyttes til en hverdag, er vi nødt til at aflyse arrangementet.

sp. Hvordan betaler jeg?
sv. Depositummet betales i vores online shop.
Restbeløbet betales via en faktura vi fremsender på mail, når vi har modtaget det endelige antal deltagere.

sp. Hvornår skal Fan Clubben vide hvor mange vi bliver?
sv. Når I ved præcis hvor mange gæster der kommer, kontakter I os enten på mail eller på telefon, og fortæller os hvor mange I bliver. Vi skal senest have besked om dette fredagen i ugen inden I skal holde fødselsdagen – altså lidt over en uge forinden. Det gør du ved at ringe til Fan Clubben på tlf. 35432343 i telefontiden eller mailer på kontor@fckfc.dk.

sp. Kan jeg tilmelde flere gæster senere?
sv. Nej. Vi har rigtigt mange ender som skal mødes, kager som skal bestilles osv. - og der er talt op til præcis de gæster, derer betalt for. Det er også derfor, at vi kan gøre det så billigt.