Om De Unge Løver

De Unge Løvers udvalg - i daglig tale DUL-udvalget - varetager alt omkring de yngste medlemmer af Fan Clubben (0-12 år).

Som Ung Løve får du adgang til 4 udvalgte kampe om året. Det vil blive annonceret på forsiden samt på De Unge Løvers facebook, hvilke kampe der er tale om.

F.C. København arrangerer til de fleste kampe i PARKEN, forskellige sjove aktiviteter på familietribunen før kampene.

Når du er Ung Løve, så har du også mulighed for at holde din fødselsdag på familietribunen og invitere dine venner og familie til fødselsdagskage og fodbold.

Derudover arrangerer DUL juletræsfest hvert år i december måned, hvor vi danser om juletræet med julemanden, klipper og klistrer julepynt og får gaver og slikposer.

Der vil være info at finde her på hjemmesiden  når vi nærmer os jul.

Som medlem af DUL modtager du hvert år til din fødselsdag en hilsen fra en F.C. København spiller. Hvis du giver os besked om hvem din yndlings spiller er, så vil vi gøre alt hvad vi kan for at det er den spiller du modtager din fødselsdagshilsen fra.

Meld dig ind i DUL lige her! Du kan også følge De Unge Løver på facebook - bliv fan netop nu.