Åbent brev til FCK's bestyrelse

Kære ledelse hos F.C. København.

Vi skriver dette åbne brev til jer på vegne af F.C. København Fan Club og foreningens medlemmer, da vi ikke længere kun er bekymrede. Vi er oprigtigt rystede og chokerede over den situation, klubben befinder sig i – og har befundet sig igennem længere tid. En udvikling, der måske først for alvor blev tydelig og alarmerende, da vi i søndags missede top-6, og realiteterne pludselig stod lysende klart for os alle.

I et sundt parforhold er kommunikation vejen at gå, når man møder modgang, og man måske ikke længere kan genkende hinanden. Man har måske glemt at bruge de gode perioder på at få snakket om de svære ting og har i stedet skabt rutiner, der gør, at det hele lige akkurat kører rundt. Rutiner, der kan få én til at slappe for meget af og gøre, at man glemmer at gøre sig umage for at være den bedste version af sig selv. Glemmer, hvad der fik forholdet til at blomstre og skabe forbindelsen mellem hinanden. Kort sagt glemmer, hvorfor man forelskede sig i hinanden.

Og måske har vi været for dårlige til at tage de svære snakke i de gode tider. Måske har vi som fans ladet os forblænde af, at det resultatmæssigt gik fremragende. To gange ”the double”, Champions League og rekordmestre inden for ret få sæsoner. Læg dertil udsolgte kampe, lange ventelister på sæsonkort og lækre trøjedesigns, som smadrede den ene salgsrekord efter den anden.
Den kommercielle succes, Champions League-kampe og de mange pokaler var jo ikke til at tage fejl af – F.C. København var på flere parametre lysår foran konkurrenterne i ligaen.

Vi anerkender til fulde, at I har ansat ekstremt kompetente og erfarne mennesker til at drive klubben som den virksomhed, den også er blevet. Vi accepterer også, at det har været nødvendigt med en hyperprofessionalisering og dedikation for at vækste så meget, som tilfældet har været med F.C. København, særligt efter corona. Vi forstår, at en organisation af denne størrelse kræver stærke CV’er og kommerciel indsigt. Men med den forståelse og accept følger også en stigende uro for, at fundamentet og klubbens DNA langsomt er blevet udvandet.

En fodboldklub er ikke som en hvilken som helst anden tilfældig virksomhed. Vores påstand er, at ingen anden branche er båret af så mange følelser, så meget identitet og så dyb loyalitet og lokal forankring som fodbold. At være fan kan ikke sammenlignes med at være forbruger. For os er klubben det første, vi tænker på om morgenen, og det sidste, vi tænker på, inden vi falder i søvn. Vores relation er ikke rationel – den er livslang og kræver for mange også fravalg. Fravalg af familiære sammenkomster, hvis det ikke passer med kampkalenderen, mens fridage og ferie også kan komme i spil for at følge klubben i ind- og udland.

For mange af os begyndte det med en stormende forelskelse. En kærlighed, der ikke forsvinder. Derfor er det også ubærligt at føle, at den, man elsker, har ændret sig så markant, at man knap kan genkende det, man forelskede sig i.

Glæden ved at se drenge blive til mænd er blevet reduceret til tal i et Excel-ark. Udskiftningen i truppen er blevet så voldsom, at mange føler, at de har mistet forbindelsen til dem, man følger uge efter uge. En fan, der har arbejdet sig op fra at være en helt almindelig fan som os andre, til at have en ledende rolle i Skandinaviens største fodboldklub, blev fyret og lukket ud ad bagdøren uden forståelse for den kultur og forbindelse til fans, denne person repræsenterer. Danmarks mest vindende fodboldtræner blev fyret på en måde, der gør, at vi her 5,5 år efter stadig ikke har fået muligheden for at hylde ham og byde ham velkommen i Legends Club, som han ellers burde være selvskrevet til. Platinkort blev pludselig et produkt, der skulle fjernes, priserne i boderne stiger og stiger, sæsonkortrabat i boderne blev sløjfet. En fodboldbar på stadion er blevet lukket for at gøre plads til mere take-away. Der er et konstant fokus på forbedring af VIP-faciliteter, mens børnefamilierne stadig kastes rundt på stadion, når der kommer mange udefans. Vi har nogle sørgelige og utidssvarende træningsfaciliteter og tribuner man ikke må hoppe på.

Mange ting, som isoleret hver for sig kan forklares med saglige og fornuftige argumenter, så man faktisk kan acceptere dem. Hvilket vi som fans jo også har gjort langt hen ad vejen. Men summen af det hele tegner desværre efterhånden også et ærgerligt billede af, at man har glemt, hvad man først og fremmest er – en fodboldklub. En fodboldklub, hvor det må og skal være fans, der er i fokus, og som er dem, der skriver historien i samarbejde med ledelse, stab og spillere. For vi bliver jo på trods af de ting. Vi kæmper. Vi tilpasser os, hvis det er nødvendigt. For alternativet findes ikke.

Klubben er på mange måder som vores fælles barn. Mange af os stod der ved fødslen og har fulgt hvert eneste skridt siden. Vi har været der i medgang og modgang. Vi har opfostret barnet med kærlighed, respekt og en urokkelig omsorg for dets kultur og identitet. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og nøglepersoner er kommet og gået gennem årene. Det er et vilkår i professionel fodbold. Men for os er relationen ikke midlertidig. Den er livslang. Hvor andre har haft et ansættelsesforhold, har vi haft et tilhørsforhold. Derfor gør det ekstra ondt, når barnet i stigende grad behandles som et aktiv, der skal optimeres, skaleres og maksimere økonomisk afkast. For os er klubben ikke et projekt med en tidshorisont. Den er en identitet, der skal bæres videre.

Det er to forskellige tilgange til det samme barn. Den ene udspringer af ansvar og kontinuitet. Den anden af strategi og performance. Begge dele kan være nødvendige. Men uden respekt for det fundament, barnet er vokset op med, risikerer man at ændre dets natur. Og det er præcis den forandring, mange af os mærker og frygter fremtiden af.

Vi opfordrer ejerne og bestyrelsen til at forstå hvad de har investeret i. Vi fans er mindst et lige så stort aktiv som kontortårne, Lalandia og den næste Victor Froholdt. Vi skal plejes, lyttes til og tages seriøst. Mange af os var her før jer, og vi er her også efter. Det eneste vi kræver er, at i behandler klub og fans med respekt og ordentlighed. Ingen kommer til at rynke på næsen over at der trækkes udbytte ud, hvis ikke det er så tydeligt at det er på bekostning af de sportslige ambitioner og fysiske rammer rundt om F.C. København.

Ledelsen har på møder med os i FCKFC gennem de sidste snart tre år, ytret et ønske om at nedsætte et advisoryboard bestående af fans fra de forskellige tribuner rundt om i Parken, hvilket vi kun har bakket op om. Dette opfordrer vi til føres ud i livet så hurtigt som muligt, hvor man forpligter sig til to-fire årlige møder. Det er nu, mere end nogensinde, nødvendigt at fans inviteres ind i en del af maskinrummet og tages med på råd i forhold til nogle af de beslutninger som træffes i F.C. København. 

Vi efterlyser ikke mindre professionalisme. Vi efterlyser balance. Respekt for historien. For kulturen. For det fællesskab, der bar klubben frem længe før strategiplaner og vækstkurver. For uden fundamentet står selv den stærkeste konstruktion ustabilt.

F.C. København Fan Club