Formanden har ordet #5

I efteråret har det været en ganske blandet fornøjelse at følge FCK, både på banen og i aviserne.

At FCK ikke vinder hver eneste gang, spillerne sætter deres forgyldte ben på det grønne græs, er til at leve med (næsten).

Det er straks meget værre at høre 25.000 individer råbe Milan, Milan og Brian, Briaaaaan (de sku ha' nogle bank) i Parken, FCK og FCKFC's hjemmebane.

Avisernes evige hakken på FCK's spillere og ledelse må være et udtryk for den velkendte danske jantelov og kan vel næppe tages særlig alvorligt.

Tomas Kristensen

For os rigtige FCK fans gælder det om at glemme de kedelige stunder og se bort fra avisernes mærkelige synspunkter og i stedet huske de glædelige stunder, som f.eks. FCK's fantastiske 3-1 sejr over Brøndby, Lars Højer's guddommelige frispark mod Linfield, Michael Johansen's fabelagtige tryllerier på midtbanen og i det hele taget holdets enorme spilleglæde.

Personligt ser jeg med glæde frem til Superligaens slutspil, hvor FCK helt bestemt vil slutte i top, hvad gælder spil, placering og opførsel uden for banen.

Et år er ved at være omme og jeg vil gerne slutte med at takke spillere og ledelse for et uforglemmeligt år.

Desuden vil jeg gerne takke DANICA og DAELLS for deres sponsorat af vores busture til Odense og Næstved. En stor tak til Michael og alle de andre fra Prinsen's Bodega, Prinsens (daglig tale) er virkelig ved at blive FCKFC's hjemmebane.

Til alle vil jeg gerne sige rigtig god jul og godt nytår.

  • Brølet #5
    #5 Vinter 1993

Seneste om Brølet

Støt tifo - Mobilepay 80005