Bliv frivillig

FCKFC 8. Jun 2023

Har du lyst til at være frivillig i den bedste fanklub?

Vi søger altid efter søde og glade frivillige, der ønsker at lægge et stykke arbejde i F.C. København Fan Club.

I fanklubben har vi altid et hav af spændende opgaver der skal løses - både på og udenfor kampdage.

Hvis du er god til børn, har vi et udvalg med fokus på netop de mindste FCK fans. Er det mere en rejseguide der gemmer sig i dig, så har du også mulighed for at stige ombord på vores tur-udvalg, der rejser land og rige rundt med vores medlemmer. Eller måske er det mere en sælger, en skribent, en it-kyndig, en fotograf, en knokletype eller noget helt tredje der bor i dig. Vi har plads til hvad du end har at byde på og vi garanterer dig et hyggeligt, rart og socialt netværk.

Intet af vores frivillige arbejde er lønnet og derfor forventer vi heller ikke mere af dig end den tid du selv føler du kan overkomme. 

Har du lyst til at høre mere om hvilke muligheder der er og hvad vi kan tilbyde, så skriv endelig til os på kontor@fckfc.dk