Årets Fan 2016

Hvert år møder vi rigtig mange dedikerede fans, der mere eller mindre lever deres liv for F.C. København.

 

Vi møder mennesker, der fra første jobsamtale gør det klart, at ferien kommer til at ligge i forbindelse med F.C. Københavns europæiske udebane kampe.

Vi møder børn, der stålfast insisterer på at følge deres helte fra København, på trods af at familie og kammerater holder med andre hold.

Juletræsfest for hele familien

Søndag d. 18. december fra 12.00 - 15.00 slår vi dørene op for årets juletræsfest.

I år holdes juletræsfesten på The Ballroom (Øster Allé 48 - på hjørnet af A - og B- tribunen.)

Som altid er der mulighed for at jule i vores værksteder. Der kan klippe klistres, laves juledekorationer og males flag.

Vi skal også danse om juletræet og hvis alle børnene har været søde i år, kan det være julemanden lægger vejen forbi.

Det er ikke et krav, at man skal være medlem for at deltage - alle er velkomne, men man skal dog have købt billet på forhånd.

Husk tifo-indsamling i morgen

Husk at tømme lommerne i morgen og vær med til at sikre flere flotte tifoer i Parken. 

Vi samler ind til efterårets tifoer.

Kig efter vores fantastiske indsamlere eller smid en skilling på Mobilepay 27 11 10 16 - så bliver vi virkelig glade!

Du kan også støtte FCKFC Tifo via vores shop eller via vores bankkonto. Du kan læse mere om hvordan du kan støtte lige her.

 

Tak til alle jer der støtter.

Billetter til Brugge ude

I den sidste gruppekamp møder F.C. København Club Brugge. 

Det kan gå hen og blive en af de vigtigste kampe meget længe, så du vil helt sikkert ikke gå glip af den her kamp. 

Løssalgs billetterne kan som altid købes i Fanshoppen, og billetterne til denne kamp koster 475 kr.

Skynd dig! Der er rift om billetterne og der er kun omkring 1400 billetter i salg.

Du SKAL have AWAY-kort for at kunne benytte billetterne der er gældende til F.C. Københavns fan-afsnit.

Information om turen til Odense

Da det er dagen inden den præcise dato hvor Fan Clubben blev stiftet for 25 år siden, kalder vi det en jubilæumstur.

Det betyder også, at vi selvfølgelig har presset prisen i bund, så er du medlem, kan du komme til Odense t/r samt få billet til kampen for bare 200 kr.

Der er stadig enkelte pladser tilbage.

Helt praktisk ser turen således ud:

Bussen kører fra Fan Clubbens kontor – Øster Allé 50 (hjørnet af A-og B-tribunen) 

Der er mødetid kl. 12.30 

Bussen KØRER kl. 13.00 

Kontoret holder lukket

Grundet kampen i Leicester, er vores kontoransatte selvfølgelig taget et smut til England.

Det betyder at kontoret er lukket i dag og først åbner igen onsdag d. 19. oktober.

Har du spørgsmål vedrørende turen til Leicester eller busserne fra London til Leicester, så vil du kunne finde svar på langt de fleste spørgsmål under vores nyheder. Her kan du finde nyttig information om mødetidspunkter, mødesteder og andet det er godt at vide i forbindelse med turene.

Løverne er på vej til Leicester

Terminal 2 i Københavns lufthavn summede af forventningens glæde fra morgenstunden af, da F.C. København Fan Club sendte 380 fans afsted til Champions League-udekampen mod Leicester.

De mange FCK-fans blev smertefrit checket ind, og der var heldigvis også en ekstra plads ledig til en uheldig fan, der havde misset et tidligere fly.

FCK-fest i Leicester

FCKFC har også sendt to busser afsted fra London med omkring 150 fans, der har taget turen til London på egen hånd.

Løverne er løs i Leicester

Omkring 1500 feststemte FCK-fans varmer lige nu om til kamp i centrum af Leicester, hvor byen har sat alle sejl til for at udeholdet skal føle sig hjemme.

Der er disket op med øltelte, live-musik, mavedans og meget andet på Jubilee Square, så der er masser af se til før turen går videre til King Power Stadium, hvor slaget skal slås i aften.

Vi håber selvfølgelig på, at fodboldklubben Leicester er lige så gæstfrit orienteret som byrådet i den midtengelske by.

Der kommer naturligvis masser af billeder fra turen på siden her senere.

Hjælp!

I næste udgave af vores medlemsblad Brølet, skal vi kåre ´Årets fan 2016´

Men hvem er Årets fan?

Kender du én der fortjener denne fornemme titel, så er det din opgave at nominere vedkommende.

Man kan nominere ved at sende navn, billede samt årsag til hvorfor vedkommende fortjener titlen til info@fckfc.dk

#elskerkøbenhavnimodracisme

Det er en aktion, som vi selvfølgelig støtter op om, og det er derfor vi til kampen mod Silkeborg IF viser, at vi, både fans og klub, står sammen og siger nej til racisme og intolerance både på og udenfor kridtstregerne.  

 

Med spillere fra syv forskellige nationer, en træner fra Norge, passionerede fans i international klasse og en farverig hovedstad, er F.C. København et godt eksempel på en mangfoldig storklub, som vi godt kan være stolte af.