Kvindeholdets sæson i tal - Del 2: Slagmarken i felterneSom noget nyt, findes Brølets dataanalyser kun på web, hvilket giver endnu mere plads til at nørde løs. Hvis du ikke har læst del 1 af kvindeholdets sæson i tal, så klik her. I denne del ser vi på kynisme, gennembrud og defensiv jernvilje i boksene.Det er flot at kontrollere spillet, men fodboldkampe afgøres i de to straffesparksfelter. Nu zoomer vi ind på vores evne til at dirke modstandernes forsvar op, hvor mange berøringer vi tvinger igennem tæt på mål, samt xG-skarpheden og vores egen jernhårde defensiv(?).Deep Completions: Evnen til at trænge helt ind i feltetNår spillet flyder, og boldbesiddelsen er høj, er det afgørende, at holdet kan omsætte det til noget konkret. Metrikken Deep Completions måler netop evnen til at fuldføre afleveringer helt inde i modstanderens absolutte farezone (indenfor 20 meter fra målet). Sæsonens tal viser, at FCK har spillet sig to oceaner af gennembrud, men at forårets skærpede modstand har gjort det sværere at komme ind i feltet.I efterårets B-liga var FCK fuldstændig ustoppelige på dette parameter. Holdet toppede listen med svimlende 10,4 deep completions pr. 90 minutter (156 totalt), hvilket er næsten dobbelt så højt som ligaens gennemsnit på 5,58. Kun ASA med 8,85 kunne følge nogenlunde med.I forårets A-kvalifikation mødte holdet dog en helt anden defensiv organisation. FCK’s tal faldt markant til 4,7 deep completions pr. 90 minutter (59 totalt). Selvom holdet fortsat ligger flot over ligaens gennemsnit på 5,13. I foråret har ASA sneget sig op på 7,16, mens FC Midtjylland fører an med 7,6 deep completions pr. 90 minutter. Det vidner om, at FCM i foråret har været en anelse mere succesfulde med at få bolden ind i feltet. Hvor FCK i efteråret virkelig kunne sætte afgørende afleveringer ind, har forårets A-række tvunget os til at kæmpe langt hårdere for de afgørende åbninger.Touches in Box: Vi dominerer modstanderens boksHvor de andre metrikker måler, hvordan vi spiller os frem til chancerne, så slår Touches in box fast, hvor gode vi er til at bide os fast i feltet.I efterårets B-liga var FCK i en liga for sig selv, når der skulle spilles i modstanderens straffesparksfelt. Med svimlende 30,4 berøringer i feltet pr. 90 minutter (456 totalt) udraderede holdet rækken. Kun ASA kunne med 27,97 følge nogenlunde med, mens resten af rækken lå milevidt under ligaens gennemsnit på 16,81.BilledeI forårets A-kvalifikation mødte holdet markant mere kyniske forsvarskæder, hvilket skar en del af holdets dominans. FCK faldt til 25,9 berøringer i feltet pr. 90 minutter. På trods af faldet er det stadig et ekstremt flot tal, der ligger langt over ligaens gennemsnit på 17,99. Det er dog endnu en gang FC Midtjylland, der formår at stjæle rampelyset i foråret. De har sat sig på førstepladsen med 28,69 berøringer i feltet pr. 90 minutter.Men flot præstation, at fortsætte med at være solidt tilstede i feltet i forårets A Liga spil.xG: Gode chancer, men skarpheden mangler i A-rækkenHvor alle de foregående metrikker har handlet om kontrollen på banen, så rammer xG (Expected Goals) og den dertilhørende målscore lige ned i sagens kerne: Mål. Tallene fra efteråret og foråret afslører, at FCK skaber chancerne til at smadre rækken, men at den absolutte kynisme har manglet i foråret.I efterårets B-liga var FCK en chancerig overmagt. Holdet toppede listen med svimlende 40,01 xG og omsatte det næsten kirurgisk til 41 faktiske mål. Holdet producerede chancer på samlebånd, og kvaliteten af afslutningerne var sublim med en xG pr. afslutning (xG per shot) på solide 0,125. Dog havde ASA også en fantastisk sæson på xG, hvor de ramte 36,42, men derimod scorede hele 52 mål!Da vi trådte ind i foråret, steg FCK’s evne til at spille sig frem til store chancer faktisk yderligere. Holdet ligger suverænt i spidsen af rækken med 21,5 xG og har hævet kvaliteten i afslutningsøjeblikket til 0,131 xG pr. skud. Dog har vi kun scoret 18 mål, med 21,5 i xG. Til sammenligning har FC Midtjylland "kun" spillet sig frem til 15,5 xG. FCM har derimod præsteret en helt absurd overperformance og har scoret hele 30 mål ind på en markant lavere xG (15,5).xGA: Defensivt solidt – men rivalerne har låst helt afNår vi har kigget på, hvor målsøgende vi er fremad banen, er det mindst lige så afgørende at zoome ind på xGA (Expected Goals Against). Denne metrik afslører, hvor gode vi er til at holde modstanderne fra chancer. Tallene viser, at FCK-defensiven har flyttet sig i en rigtig flot retning, men at vores direkte konkurrenter har sat en helt ny standard for at lukke af.I efterårets B-liga var FCK defensivt stabile med en xGA på 11,56 over hele halvåret, hvilket resulterede i 10 indkasserede mål. Det var kun overgået af ASA, der holdt modstanderne nede på 10,11 xGA.Da niveauet blev hævet i forårets, strammede FCK for alvor grebet om defensiven. Holdet tillod kun 6,4 xGA og lukkede 9 mål ind. Samtidig formåede FCK at stresse modstandernes afslutninger så meget, at kvaliteten faldt til en xG pr. afslutning (xG per shot against) på blot 0,089. Bedre end ligaens gennemsnit på 0,11.Men ligesom i de andre tabeller, er der et enkelt hold, der spænder ben for den absolutte førsteplads. FC Midtjylland har leveret en beton defensiv. De har præsteret en næsten umenneskelig xGA på kun 5,6 og har blot lukket 4 mål ind.For at samle hurtigt op, så har FCK's udvikling i felterne spillemæssigt fænomenalt, tallene ser solide ud. Vi producerer store chancer og vi holder modstanderne til ufarlige muligheder.RelatedDatahjørnet 10. June 2026Kvindeholdets sæson i tal - Del 1: Kampen om midtbanen og dominansenBillede FanlivDatahjørnet