DFF Seminar

Sidste års fanseminar blev afholdt på Brøndby Stadion. I år er det rykket endnu længere vestpå til Vejle.

FCK nomineret til fire fanpriser

F.C. København er nomineret i flere kategorier til Danske Fodboldfans' Fanawards 2025

Danske Fodboldfans tager i morgen hul på deres årlige fanseminar, der i år bliver afholdt i Vejle.

Udover diskussioner omkring fodboldfanscenen i Danmark, vil årets Fanawards blive uddelt - en række priser for initiativer og indsatser, der gjorde sig positivt bemærket i det forgange år.

FCK er nomineret i hele 4 ud af i alt 7 kategorier. Du kan se alle nomineringerne på Danske Fodboldfans hjemmeside her.

  • Årets positive fanindslag - Venskabskampen mellem F.C. København og Hamburger SV er blevet nomineret for den gennemgående positive og venlige stemning før, under og efter kampen.
     
  • Årets fanklubinitiativ - FCKFC er nomineret for at refundere udgifter til en busfuld fans, der ikke kunne se kampen i Fredericia på grund af et kaotisk og overfyldt udebaneafsnit. Et ansvarligt og solidarisk initiativ med fansenes oplevelse i centrum.
     
  • Årets særlige indsats - FCK er nomineret for en dokumentar, der formidler historien bag Nedre C og giver nye generationer indsigt i de værdier og traditioner, der præger fankulturen i dag.
     
  • Årets medfan - FCKFC's bestyrelsesmedlem, Lily Bekker, er nomineret for sin rolle som samlingspunkt og omsorgsperson omkring FCK’s kvindehold, hvor hun bidrager til tryghed og fællesskab på lægterne.

Sidste år løb FCKFC's kvindecapo, Tina Thorman, med prisen for årets tribuneindslag, i forbindelse med sin indsats for stemningen til kvindeholdets kampe.