Øjeblikke i krise

For tre dage siden fik F.C. Københavns spillere og cheftræner Jacob Neestrup en 4-0-snitter mod Tottenham i Champions League.

Et lavpunkt i et efterår, hvor holdet efter en ellers god start på sæsonen har haft tiltagende svært ved at være det, som Neestrup allermest ønsker sig: Et hold, man kan stole på, ligesom man kunne i foråret. Et hold med et højt bundniveau.

Bortset fra de hurtige interview lige efter kampen i London, har Neestrup ikke talt med pressen siden tirsdag.

Men fredag, to dage før Superliga-kampen i Vejle, stiller han efter træningen op til den fremmødte presse og forsvarer som en løve sin målmand, Dominik Kotarski, der kostede to mål mod Tottenham.

- For mig handler det om, at jeg har fornemmelsen af, at der står en mand inde i målet med stort hjerte for F.C. København og nogle store boller – en, der kan stille sig derind igen uden at skide i bukserne. Og det kan han, understreger FCK-træneren og sammenligner Kotarskis talent med Kamil Grabaras:

- Han lavede altså også sine fejl det første halve år, siger Neestrup i dette ekslusive interview med magasinet Brølet.

Da Neestrup har svaret på alt, begynder vi at gå mod klubhuset. Vi skal finde et kontor i de trange lokaler, hvor vi kan sætte os ned og lave et længere interview.

Men Neestrup drejer pludselig om på hælen og går tilbage til bold.dk og de andre journalister, der stadig står på terrassen med udsigt over træningsanlægget.

- Forstod I det, jeg sagde om xG?! hører vi ham sige, før han præciserer, hvad han mente.

Måden at komme videre på

Den selvsikkerhed i kommunikationen, som Neestrup både denne dag og alle andre dage som cheftræner i F.C. København har udvist, står i kontrast til en kommentar, han kommer med en time senere, da vi har rejst os fra vores interview.

- Hvornår siger I, at bladet udkommer? spørger han.

Om en måneds tid.

- Til den tid kan jeg jo være blevet fyret!

Det er sagt med både et skævt smil og en forståelse for betingelserne, når man laver et godt gammeldags magasin, hvor produktionstiden er lang. Det ville ikke være første gang, vi lavede en historie om en FCK-profil, som ikke var i klubben mere, når bladet udkom.

Neestrup mærker selvfølgelig et stort pres. Holdet ligger kun nummer fire i Superligaen efter AGF, FC Midtjylland og Brøndby. Og han ved, at i den situation er kommunikation ekstra vigtigt. Som efter nederlaget i London.

- En ting er, at du taber 4-0, men hvis man går ud og ligner døden fra Lübeck, eller er resignerende i medierne, opgivende, eller bebrejdende overfor spillerne, så kan nederlaget blive værre.

- Den måde, man kommer igennem et nederlag, eller sejrens sødme, på forskellige sprog i Champions League, det er med til at få os alle videre, eller ikke videre. Og det handler ikke kun om spillerne, men om de mange tusinder, der holder med F.C. København, siger Neestrup, der på flere måder havde en voldsomt hård dag på kontoret den dag.

Øl og videoklip

Ikke nok med, at han så sit hold blive udspillet, han måtte også lide den tort at blive filmet under kampen, midt i et raseriudbrud, af en person i Tottenhams VIP-afsnit, som sad lige bag udskiftningsbænken. Det minutlange klip gik efterfølgende viralt i FCK-kredse.

- Det var et udtryk for dyb frustration over de mål, vi lukker ind, fortæller Neestrup.

- Men det, man skal forstå med det klip, det er to ting: Sådan er jeg altid, også når vi vinder, og det mest skræmmende er, at det, der tidligere var et rum, som trænerne kunne være i uden at hele verden kom tæt på, det er der ikke mere. Jeg lagde faktisk godt mærke til, at der stod en og filmede mig på rækken lige bag bænken. Men jeg var altså ret hurtigt videre.

Efter kampen får Neestrup en øl med Tottenham-træner Thomas Frank.

- Vi talte om livet som toptræner i England, om F.C. København. Og vi talte om, at fodbold går op og ned, det gør det for Jacob Neestrup. Det gør det for Thomas Frank. Det gør det for vores klub, og det gør det for alle andre klubber, siger Neestrup, der derefter har en lang flyvetur hjem, selvom den ikke tager meget mere end halvanden time.

- Man har jo ikke lyst til at sætte sig ud i et fly med bestyrelse og sponsorer og spillere. Man har jo lyst til bare at være for sig selv. Men livet går videre. Jeg kan ikke sove på sådan nogle flyveture, så der genser jeg kampen. Jeg er analytisk, men jeg er også stadig i mine følelsers vold.

- Jeg sidder og klipper lidt rundt, kigger målene igennem. Kotarski må selvfølgelig ikke lave den fejl ved det første mål. Men jeg tænker mere på vores princip om ’don’t lose the centre’. Vi er for mange spillere, der bliver trukket væk fra den centrale del af banen på grund af modstandernes fart, og så bliver der meget åbent. De billeder forbereder jeg sammen med min assistenttræner og min analytiker til næste gang, vi mødes med spillerne, fortæller cheftræneren.

Den perfekte fridag

Jacob Neestrup mødes først om torsdagen med spillerne, for om onsdagen har træneren og spillerne fri, fordi de kom hjem fra London tidligt om morgenen, og fordi de først skulle spille igen søndag.

- Onsdag følger jeg min 7-årige datter i skole, og derefter sover jeg længe. Og så prøver jeg at lukke helt af. Læser ikke aviser, går ikke på nettet. Når man er i sådan en periode med svage resultater, mange skader, mange negative historier om FCK, så er det ikke noget, man skal opsøge, siger Neestrup, inden vi spørger til, hvordan den perfekte fridag ser ud, hvis han ikke skal tænke på fodbold.

- På den perfekte fridag har jeg en rolig morgen, hvor min datter er nem at få i tøjet, griner københavneren, der ligesom klubben bor på Frederiksberg.

- Jeg får fulgt hende i skole til tiden. Jeg har sjældent fri i weekenden, oftere midt i ugen, men på den perfekte dag spiser jeg morgenmad med min kone. Noget af dagen bruger jeg sammen med familie eller venner. Der kunne være en enkelt kaffeaftale, og så noget tid, hvor jeg kan være for mig selv. Min datter går til springgymnastik, og det kan vi godt lide at være en del af.

Senere laver familien aftensmad sammen. Danskere generelt, københavnere specielt, har meget stor pli, også når F.C. København taber. Men turen ned i supermarkedet kan godt blive lidt sværere i en periode som den her. Jeg kan godt føle mig overvåget.

Min kone og jeg kan rigtig godt lide at gå på restaurant, men det er ikke altid, man tænker, at det lige er i dag, man skal gøre det. I bund og grund kan vi godt lide at være hjemme sammen.

Vejen til jobbet

37-årige Jacob Neestrup voksede op på Amager og kom som helt ung knægt til F.C. København, hvor han spillede alle sine ungdomsår, og hvor han også havde tre år i førsteholdstruppen.

Efter et par ophold i Norge og Island blev karrieren dog allerede som 23-årig afbrudt af den ankelskade, som han som 18-årig havde pådraget sig i sin seniordebut for F.C. København.

- Jeg havde aldrig en idé om, at jeg skulle være fodboldtræner, fortæller Neestrup om tiden efter karrierestoppet.

- Da jeg stoppede med at spille, tænkte jeg, at jeg godt kunne lide at præsentere ting, at lære fra mig, at tale til folk, uanset om de var ældre end mig, jævnaldrende, eller børn, uanset om de havde andre interesser end mig. Så jeg gik på lærerseminariet på det tidspunkt, hvor jeg fik mit første trænerjob, som assistent for Brian Riemer på U19. Det var i foråret 2011, årgangen med Andreas Cornelius.

- Der havde jeg en aha-oplevelse: ’Det her er jeg rigtig god til.’ Jeg var nok ikke blevet en normal folkeskolelærer, hvis jeg var blevet lærer. Jeg var nok havnet et sted med nogle knægte, der både skulle have en kærlig hånd og et los i røven. Det er ikke så mange år siden, at jeg var lidt ærgerlig over, at jeg ikke fik mulighed for at gøre min læreruddannelse færdig.

- Det havde også været stort for mig at blive færdig med noget, jeg syntes var ret sjovt, fortæller Amager-drengen, der aldrig brændte så meget for at spille, som han gør for at træne og lede.

- Selvom jeg ikke var blevet skadet i så ung en alder, så tror jeg ikke, jeg havde spillet en fuld karriere. Jeg startede i KB, da jeg var 6-7 år gammel. Jeg spillede med de bedste i landet hele min ungdomstid, indtil jeg var 17-18 år gammel, og så tre år i førsteholdstruppen, hvor det også var de bedste spillere i landet. Så det at skulle spille for en 1. divisionsklub, med al respekt, eller i bunden af Superligaen, det ville jeg have haft svært ved.

- Jeg ville nok ret tidligt have tænkt: ’Hvad gør jeg, når jeg fylder 35?’ Mere brændte jeg faktisk ikke for at spille. Den følelse, jeg har ved at være træner, helt tilbage fra arbejdet med de unge talenter, det er en federe følelse, end jeg havde, da jeg var spiller. Jeg har kunnet mærke fra dag 1, at jeg er en bedre træner end spiller.

Historisk svær Superliga

Mange FCK-fans vil kunne huske dengang i 00’erne, hvor klubben dominerede Superligaen under Ståle Solbakkens ledelse. I 2006/2007-sæsonen vandt klubben DM med 24 point ned til AaB på andenpladsen. Og det var 24.

Kommer F.C. København nogensinde igen derhen, hvor man fuldstændig dominerer og overskygger alt og alle i Superligaen og vinder mesterskabet år efter år?

- Ikke under mig, svarer Neestrup uden at tøve.

- Dansk fodbold er et helt andet sted. Ikke for at tage noget fra Ståles hold i 00’erne, det var helt suverænt. Men kig på 10’erne.

- Vi vandt ikke i 2012, 2014, 2015. Vi blev nummer fire i 2018. Vi vandt det heller ikke i 2020 og 2021. Ståles F.C. København i 00’erne, det bedste hold i klubbens historie, vinder mesterskaber i 2009, 2010, 2011 – derfra og frem til Jess Thorups mesterskab i 2022, der ligger vi på en mesterskabsprocent på 40.

- Hvis jeg skal være lidt fræk, så kommer det måske aldrig til at ske igen, at vi kvalificerer os til Champions League tre gange på fire år, som vi har gjort siden 2022. Den der suverænitet med, at man vinder med 20 point til nærmeste konkurrent, det tror jeg bare ikke kommer til at ske igen. Så skal vi være klart bedst på alle parametre, og det er vi ikke mere.

- FC Midtjylland er på vores niveau nu. AGF rykkede ned tre gange på otte år, landets næststørste by, og nu har de så fundet ud af, at de godt kan spille fodbold, og snart står der et nyt stadion
til dem, som kommer til at give dem et kæmpe boost. Konkurrencesituationen er bare en anden, end den var engang,” siger Neestrup og fortsætter:

- Vores fordel er, at når vi snakker med spillere, som vi vil rekruttere, så ved alle, hvad F.C. København er. Vi har Parken, vi har København, vi har vores brand. Alle vores mesterskaber, europæisk fodbold. Men vi er misundelige på blandt andre FC Midtjyllands faciliteter. Der ville ikke være nogen grund til at bruge 150-200 millioner på nye faciliteter, hvis ikke man mente, at det havde en indflydelse på præstationen.

- Sagt med et lille glimt i øjet, så har jeg hørt et rygte om, at da vores kære konkurrent i Herning skulle rekruttere en rigtig dygtig spiller fra Premier League i denne sæson (Philip Billing, red.), fløj de ham over for at se træningsanlægget. Der er det lidt omvendt hos os. Vi vil gerne vente med at vise træningsanlægget, til blækket er tørt på kontrakten.

- De fysiske rammer har en kæmpe indflydelse, når man spiller 55 kampe på en sæson. Set i det lys har F.C. København lavet en gigantisk overpræstation med tre mesterskaber de sidste fire år, to
gange The Double og tre gange Champions League-gruppespil.

Nedtur i Vejle

En ulykke kommer sjældent alene, som man siger. Eksempelvis kommer skader ofte i bundter, som Neestrup har oplevet i sæsonen.

Og fem dage efter afklapsningen mod Tottenham taber holdet 2-0 i Vejle. Den fra FCK udlejede angriber Amin Chiakha scorer til 2-0 for Vejle, hvilket på ironisk vis udstiller problemet med skadesfri, rendyrkede boksangribere i F.C. København gennem efteråret.

Spillerne stiller med bøjede hoveder op foran fansene, der er rejst med til Vejle, og får en utvetydig besked om, at ”trøjen forpligter”.

Jacob Neestrup har to dage tidligere til Brølet sagt, at for at genvinde mesterskabet skal holdet først og fremmest holde fast i de sidste fire kampe i efteråret:

- Best case må være, at vi kommer ud med skindet på næsen. At vi kan sige, at vi kvalificerede os til Champions League, at vi holdt guldet inden for afstand, og at vi er i semifinalen i pokalen. Det håber jeg at gå på juleferie med.

I Vejle holdt FCK ikke skindet på næsen. Og både cheftræneren selv og sportsdirektør Sune Smith må til Viaplay svare på, om Jacob Neestrup er den rette mand til fortsat at stå i spidsen for F.C. København.

- Jeg har kendt Neestrup i utrolig mange år. Jeg har fulgt ham i gode perioder. Vi har haft dårlige perioder sammen. Det er en cheftræner, som er stærk i modgang, som arbejder ekstra hårdt, og som har et ekstraordinært fokus. Han er rigtig stærk i modgang, han har været i det før, og jeg er utrolig glad for, at han er cheftræner i den her periode, vi går igennem, siger sportsdirektøren og tilføjer:

- Han er knalddygtig.

Neestrups drøm

Egentlig hørte spørgsmålet om, hvad der er Neestrups største drøm som træner, til under de hurtige spørgsmål, som vi kan placere i en boks ved siden af denne hovedhistorie.
Måske kunne han tænke sig at træne Real Madrid. Eller hvad med Ajax Amsterdam, som på rygteplan var ude efter Neestrup dagen før, Brølet interviewede ham.

Måske drømmer han om at vinde VM som dansk landstræner. Hans svar siger så meget om ham, at det egner sig som afrunding her.

Hvad er din største drøm som træner?

- At jeg en dag kommer ud af F.C. København med et godt eftermæle. Det handler ikke kun om sportslige resultater, men om, at folk siger: ’Han gjorde fandeme det bedste, han kunne, for F.C. København.’ Jeg har ikke nogen drøm om en eller anden stor adresse i udlandet. F.C. København er en rigtig stor klub, som ligger i en hovedstad. Der sidder som regel mellem 25.000 og 30.000 i Parken, og står der 0-0 ved pausen, bliver man buhet ud.

- Med den mesterskabsfrekvens, og den europæiske frekvens, vi har haft, siden Roy Hodgson kom til klubben (år 2000, red.), så er det for spillerne den samme følelse, som hvis man var ansat i en stor klub i udlandet, og det er det også for mig.