Udmelding vedrørende ændring af sæsonkort

Vi forstår og anerkender til fulde klubbens ret til at vælge, hvad de vil have på hylderne. Vi savner blot at kunne se, at man har haft det formål for øje at forbedre produkterne for os fans.

Gårsdagens udmelding efterlod os med langt flere spørgsmål end svar, og vi havde gerne set en langt mere præcis udmelding fra klubben om retningen og også gerne sammenholdt med et fingerpeg om prislejet for fremtidens sæsonkort, også selvom vi forstår, at der stadig er faktorer, der kan spille ind.

U18 billetter til kampen mod AGF

Nu kan du som U18-medlem skrive dig op til billetter til kampen d. 21. maj kl. 18.00

Husk at hente billetterne så hurtigt som muligt - da der er tale om et begrænset antal billetter gælder først-til-mølle princippet. Skulle der være billetter tilbage, så vil det ikke være muligt at skrive sig op til billetter efter Fredag d. 19. maj kl. 16.00. Hent billetterne så snart du har modtaget linket, da linket er ugyldigt efter fredag eller når der ikke længere er billetter at hente.

Praktisk information forud for Derby

Tirsdag d. 9/5 havde vi i samarbejde med FCKFC inviteret Vestegnens politi, Københavns politi samt de sikkerhedsansvarlige til dialogmøde inden det forstående derby i Brøndby.

Denne idé udsprang af, at vi mente, at en del af de uheldige episoder vi så ved sidste derby i Brøndby med fans fra begge hold kunne have været undgået, hvis forberedelsen i højere grad havde inkluderet fans. Så vi både kunne være med til at præge med input, men i ligeså høj grad få noget brugbar info, som vi kunne videreformidle til vores respektive fanbaser.

Vi opfordrer alle til et fredeligt derby!

Som officielle fanklubber er vi naturligvis interesserede, i at disse kampe afvikles så gnidningsfrit som muligt, og vi har absolut ingen interesse i, at vores medlemmer og fredelige medfans ender i krydsild mellem politi og uromagere, som vi desværre har oplevet flere gange.

Alle billetter er hentet!

Vi har oplevet enorm efterspørgsel på billetter til de to kampe, men nu kan vi for alvor melde om alt udsolgt til kampene.

Selvom vi af flere omgang har fået ekstra billetter til vores yngste medlemmer, så er der ikke så meget som en enkelt billet mere at opdrive. 

Vi opfordrer dog til, at man enten sender billetterne retur til os eller giver dem til andre i vores De Unge Løver facebookgruppe, hvis man har hentet billetter, men finder ud af man er forhindret i at bruge dem. 

U18 billetter til kampen mod VFF

Nu kan du som U18-medlem skrive dig op til billetter til kampen d. 16. april kl. 16.00

Skriv dig op her - U18-billetter FCK - VFF

Velkommen til nye bestyrelsesmedlemmer

På generalforsamlingen blev der valgt hele 3 nye medlemmer ind i bestyrelsen.

Lars Thor Jensen blev genvalgt som formand.

Mikkel Faartoft valgte alligevel ikke at genopstille på pladsen som bestyrelsesmedlem og Julian Boserup forlader sin plads som bestyrelsesmedlem før tid.

På de to pladser som bestyrelsesmedlemmer blev Casper Fischer Raavig og Mie Bachmann valgt af generalforsamlingen.

Udebaneture i Påsken - UDSOLGT

Vi oplever i øjeblikket kæmpestor efterspørgsel på vores busture.

Det betyder også, at vi nu kan melde totalt udsolgt på de 2 busser der kører til Vejle Skærtorsdag og den ene bus der sendes til Randers få dage senere er ligeledes revet væk. 

Der kommer ikke flere pladser til salg, men man er altid velkommen til at skrive sig på venteliste på - kontor@fckfc.dk - det sker fra tid til anden, at de der har købt pladser alligevel bliver forhindret. 

U18 billetter til kampen mod FCN

Nu kan du som U18-medlem skrive dig op til billetter til kampen d. 2. april kl. 18.00

Du kan hente billetterne her: U18-billetter FCK-FCN

Husk at hente billetterne så hurtigt som muligt - da der er tale om et begrænset antal billetter gælder først-til-mølle princippet. Skulle der være billetter tilbage, så vil det ikke være muligt at skrive sig op til billetter efter Fredag d. 31. marts kl. 12:00 

De Unge Løver dage er fastlagt!

Vi har igen forsøgt at finde nogle af de allerbedste kampe, der både er spændende, men også spilles på et fornuftigt tidspunkt i forhold til børnene.

Derfor er det med stor glæde at vi kan invitere De Unge Løver til fodbold til de to følgende kampe:

16. april kl. 16.00 F.C. København - Viborg FF 

30. april kl. 16.00 F.C. København - Brøndby IF