Vigtig information om Odense turen

Turinfo 27. Jul 2021

NYT TIDSPUNKT FOR MØDESTED OG AFGANG SAMT VIGTIGE CORONAREGLER

Vi har været nødsagede til at ændre mødetidspunktet til kl. 14.00 og afgangstidspunktet til kl. 14.30

 

Dog er der yderligere et par coronaregler, der gør sig gældende:

 

  1. Ved ombordstigning på busserne skal du kunne fremvise gyldigt coronapas.

- Det betyder enten en gyldig negativ coronatest (PCR eller antigen), 14 dage efter første vaccination, fuld vaccination eller immunitet.

Vi opfordrer til man benytter Coronapas-appen der nemt kan hentes til mobilen, for at gøre ombordstigningen på bussen så nem som mulig.

 

  1. Mundbind

- Som i kollektiv trafik, så skal mundbind benyttes ved ind- og udstigning i busserne og hvis man står op i bussen. Sidder du på din plads er mundbind ikke nødvendigt.

 

  1. Ingen alkohol på busserne

- Desværre rammer lovgivningen for partybusser også turistbusser, hvilket gør at det desværre ikke er lovligt at medbringe og indtage alkohol på busserne frem til (indtil videre) 1. september.

Det er selvfølgelig stadig tilladt at medbringe alle former for drikkevarer uden alkohol.

Vi har dog indlagt 2 stop på vej til Odense – Første stop bliver i Slagelse og andet stop ved Nyborg. Her giver vi en omgang som plaster på såret og man kan frit vælge enten en øl eller en cola på fanklubbens regning.

 

Har du købt turen og har du  et ønske om at annullere din tur, så er det selvfølgelig muligt, men du bør kontakte os hurtigst muligt (senest torsdag d. 29. juli), så vi har mulighed for at sælge pladserne til anden side.

 

Vi håber på forståelse for situationen og håber, alle stadig har lyst til at tage med på turen til Odense trods de besværlige regler.