Rift om billetter til De Unge Løver

De Unge Løver 17. Sep 2019

Det er DUL-dag d. 28. september til kampen mod Silkeborg

Det betyder, at du som medlem af De Unge Løver (DUL) kan få to gratis billetter til kampen.

Vi har oplevet enorm stor efterspørgsel på billetterne og der er rigtig mange der har skrevet sig op til billetter.

Det er vi enormt glade for, men desværre betyder det også, at vi ikke længere har flere billetter til Familietribunen til denne kamp.

Vi har dog været så heldige, at få en portion billetter mere, men de er til Øvre A da der ikke er flere billetter til Familietribunen. 

Det betyder, at vi stadig kan give billetter til dem der endnu ikke har skrevet sig op, men de bliver gældende til Øvre A.

Opskrivningen er lukket for denne gang. Vi glæder os til at byde jer velkommen til næste DUL-dag.