Mødested i Madrid

Turinfo 20. Feb 2018

Så er der ikke længe til, at vi skal mødes i Madrid.

De første Københavnere er så småt begyndt at strømme til Madrid og på torsdag vil vi være ca. 1200 Københavnske fans i Madrid.

Vi har valgt at mødestedet skal være samme plads, som vi mødtes på i 2013.

For de der ikke var med på turen i 2013, så hedder pladsen Plaza Mayor og den ligger centralt i Madrid.

Du kan se hvor Plaza Mayor ligger på kortet her.

De københavnere der rejser med på vores fly vil ankomme til pladsen ca. 10.30, men officielt starter opvarmningen inden dagen kamp kl. 12.00.

På selve pladsen ligger der flere forskellige restauranter og barer, så der er rig mulighed for at slukke tørst og sult.

Skulle du have lyst til at se nærmere på Madrid på egen hånd, så er du selvfølgelig også meget velkommen til dette.

Vi opfordrer dog alle til at befinde sig i området ved Plaza Mayor omkring kl. 15.30, hvorfra vi går i samlet flok mod Ópera metrostation og tager metroen ud mod Wanda Metropolitano.

Vi forventer at forlade Plaza Mayor ca. kl. 16.00. 

Det præcise tidspunkt for afgang vil blive meldt ud på kampdagen.

 

Vi ses i Madrid!