Lokalafdelinger omstruktureret

Lokalafdelinger 19. Apr 2005

 

Fan Clubben har fået ny lokalafdelings-ansvarlig. Der kommer også ændringer på lokalafdelingernes afsnit på hjemmesiden.

 

Henrik Themsen, af mange kendt som FCKFC Amagers ambitiøse og ihærdige formand, har sagt ja til at varetage Fan Clubbens opgaver for lokalafdelinger i hele landet. Det kan godt være, at Amager-afdelingen har et pænt opland at tage af - men ikke desto mindre har Henrik stået i spidsen for et kæmpe arbejde med at etablere en meget veldrevet lokalafdeling af FC København Fan Club.

 

De erfaringer vil Henrik nu videregive - både til de eksisterende afdelinger og de, som så småt er ved at etablere sig rundt omkring i landet. Henrik kan kontaktes på henrik.themsen@fckfc.dk

 

Samtidigt har vi lavet en kalender specielt til lokalafdelingernes arrangementer - FCKFC Ålborgs tur til Silkeborg-kampen i Parken ligger der allerede.

 

Endelig kommer der til at ske ændringer med det Danmarkskort, som er oversigten over lokalafdelinger. Vi har ryddet ud i de afdelinger, som ikke var aktive. Til gengæld vil vi fremover markere de steder, hvor der er interesse for at starte noget op.