Halvårsregnskab

Om FCKFC 9. Maj 2008

Så er halvårsregnskabet endelig tilgængeligt på fckfc.dk.

 

Vi skal fra bestyrelsens side beklage at vi ikke har været hurtigere omkring fremlæggelsen idet det blev lavet for et stykke tid siden. Desværre er kommunikationsvejene i en frivillig organisation ikke altid så let fremkommelige som man kunne ønske det. Som det fremgår af regnskabet er der et underskud for det første halvår. Dette er vi fra bestyrelsens side naturligvis kede af at skulle fremlægge, men ikke desto mindre er det faktum. Dette underskud skyldes flere ting. Blandt andet har vi traditionelt set aldrig overskud i foreningen i det første halvår. Dette skyldes primært fordelingen af kontingentindtægter som primært kommer i efteråret. Endvidere skyldes underskuddet store regninger vedrørende tidligere år som nu er kommet til betaling.

Vi er klar over at der i kølvandet på en sådan nyhed vil være en del debat. Denne vil vi gerne opfordre til at man tager på Sidelinien i tråden ”halvårsregnskabet” som er oprettet til dette formål. Her vil kassereren og de øvrige medlemmer af bestyrelsen forsøge at svare på relevante spørgsmål.

Vi beder imidlertid om forståelse for at der kan gå noget tid før der kommer svar, grundet det faktum at der er tale om frivilligt arbejde og vi derfor beklageligvis ikke har mulighed for at være til rådighed konstant.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen FCKFC

Hent regnskabet her... (PDF)