Fodbold for en 20'er

Fodbold for en 20'er
Om FCKFC 19. Nov 2010

 

Fra alle os til alle jer: Det har været intet mindre end et fantastisk år for F.C. København. I foråret vandt vi mesterskabet for ottende gang i klubbens historie og succesen er fortsat i efteråret, hvor vi pt. er ubesejrede i Superligaen, ligesom vi har skabt store resultater i selveste UEFA Champions League.

 

Det skal fejres - og det er derfor klubben en stor glæde at kunne invitere alle til fodbold for en 20’er, når løverne runder Superliga-efteråret af hjemme mod Esbjerg fB den 4. december i PARKEN kl. 15.00.

 

Portene åbner én time før kick-off (halvanden time før på Familietribunen) og de 20 kroner betales kontant ved indgangen.

 

Vi glæder os til at se jer alle i PARKEN!

 

 

Med venlig hilsen
F.C. København