Bustransport mellem Malaga - Gibraltar

Turinfo 11. Nov 2021

BUSSERNE DIREKTE MELLEM MALAGA OG GIBRALTAR ER UDSOLGT. 

Fanklubben tilbyder nu transport mellem Malaga og Gibraltar i forbindelse med kampen mod Lincoln Red Imps d. 25. november.

Vi har oplevet stor efterspørgsel på bus mellem Malaga og Gibraltar.

Det kan vi nu tilbyde. Vi tilbyder to forskellige typer bus. Den ene kører direkte fra Malaga og til Gibraltar. Den anden kører også fra Malaga, men har desuden opsamling i Fuengirola og fortsætter herefter direkte til Gibraltar. 

Bussen fra Malaga Centrum har opsamling her: Estación de Málaga-María Zambrano, C. Explanada de la Estación, 29002 Málaga

Der er mødetid ved Malaga Centrum: kl. 11.30

I Fuengirola kører bussen fra: Fuengirola Train Station, Jesús Santos Rein, 5, 29640 Fuengirola, Málaga

Der er mødetid i Fuengirola: kl. 12.15

Begge busser kører kun til Gibraltars grænse. Her vil der være afstigning og man skal selv krydse grænsen og gå resten af vejen til stadion, der ligger ganske tæt på grænsen. 

Efter kampen skal man igen krydse grænsen for at finde busserne der kører retur til Malaga. De vil holde samme sted som man blev sat af. 

Sørg for at komme med den rigtige bus, så du kommer retur til det samme sted som du stod på. 

Begge busser koster henholdsvis 200,- for medlemmer af F.C. København Fan Club og 250,- for ikke-medlemmer.

Turen der kører DIREKTE mellem Malaga og Gibraltar er udsolgt og kan ikke længere købes. 

Turen hvor der er opsamling i Fuengirola kan købes her: Bustransport med opsamling Malaga - Fuengirola - Gibraltar t/r

 

*Bemærk, at dette kun er bustransport mellem Malaga og Gibraltar. Man skal selv sørge for transport til Malaga eller Fuengirola. Billet til kampen er IKKE inkluderet. Den skal købes separat i Fanshoppen. Vær ligeledes opmærksom på, at der kan være lokale corona restriktioner.