Billetsalget til Vardar ude er startet

Turinfo 21. Jul 2017

Der er kun få dage til at turen går til Makedonien. Billetterne er i salg nu.

Allerede på tirsdag d. 25. juli skal F.C. København møde Vardar.

Billetterne til kampen er til salg i Fanshoppen. De koster 100,- stykket.

Ved køb af billet udleveres en voucher, der skal medbringes og ombyttes til en kampbillet ved indgangen til stadion i Skopje.

 

Du skal have et AWAY-kort for at kunne benytte afsnittet for F.C. København fans i Skopje.

 

Fan Clubben laver desværre ingen tur til Makedonien, men vi opfordrer alle fans til enten at tage turen på egen hånd eller tage med F.C. Københavns fly, hvor der er ledige pladser.

Turen med F.C. København koster 2700,-

Flyet letter mandag morgen og  flyver retur umiddelbart efter kampen.

Turen inkluderer kun flytransport og bustransfer til og fra lufthavnen.

Du kan læse mere om turen her.