AaB - F.C. København - 24/11-2002

Diego Diego

På efterårssæsonens sidste udebanekamp, fik Fan Clubben mulighed for at sige farvel til en tidligere FCK kæmpe: Diego Tur.

Søndag den 24. november hvor F.C. København tog på efterårssæsonens sidste udebanekamp, fik Fan Clubben, med nogen forsinkelse, mulighed for at sige farvel til en tidligere FCK kæmpe: Diego Tur.

Kampen endte 1 – 1 efter en kamp hvor vi ellers havde siddet tungt på AaB, men mod slutningen af kampen kom AaB til flere nærgående forsøg og resultatet synes derfor nogenlunde retfærdigt.

AaB - F.C. København - 24/11-2002

Umiddelbart efter kampen fik Diego blomster fra AaB Support Club som tak for indsatsen i det nordjyske hvor kontrakten i første omgang ikke blev forlænget. 

Derefter var det, efter aftale med Diego, F.C. København Fan Clubs tur til at overrække Diego et diplom og blomster.

Med Diegos afsluttende periode i F.C. København som indskiftningsspiller og derefter udlejet til AB fik vi aldrig mulighed for at sige ordentligt farvel til Diego inde i PARKEN.

 Nu har vi forsinket, men ikke mindre velment, endelig fået sagt farvel fra Fan Clubbens side og TAK for en lang og trofast tid i F.C. København til en af de gamle kæmper, der har være med siden starten i 1992.

Held & lykke til Diego fremover, også selvom han starter ud for vores konkurrenter i Ålborg.

På en stille aften i en tom PARKEN kan man stadig høre DIEGO DIEGO runge i betonen på Nedre C.