Vi trak Istanbul Basaksehir i 1/8-finalerne

Kampinfo 3. Mar 2020

Vi skal en tur til Tyrkiet i næste runde af Europa League

Helt præcist skal vi til Istanbul, hvor vi skal møde Istanbul Basaksehir.

Vi starter på udebane d. 12. marts og spiller på hjemmebane ugen efter d. 19. marts.

Fanklubben arrangerer ikke nogen tur til Istanbul, da vi slet ikke kan konkurrere med de nuværende priser på flyture og erfaringen siger os, at vi umuligt får udsolgt alle pladserne på flyet grundet den korte salgsperiode. Derfor kan vi risikere at aflyse i sidste øjeblik og dermed også fratage folk muligheden for at købe gode og billige flybilletter. 

Vi håber dog, at så mange som muligt vil tage turen på egen hånd, så vi kan give den optimale støtte i Istanbul. 

Information om billetsalget til kampen Istanbul Basaksehir - F.C. København meldes ud på FCK.dk, så snart detaljerne er på plads.