Prisen på busture stiger
Vores vognmand har som følge af skærpede hviletidsbestemmelser måttet sætte prisen på busser til de lange ture betragteligt op. Som eksempel er turen til Aalborg steget med over 4.000 kroner.
Vi har derfor set os nødsaget til at justere priserne, så vi får dækket en del af de ekstra udgifter ind. Det er først og fremmest ikke-medlemmer, der må holde for, mens medlemmer kun stiger kr. 20 pr. tur.
Som et plaster på såret vil der i løbet af efteråret komme et tre-turstilbud til gammel pris, nemlig kr. 500,-. Opstramning Vi skal samtidigt gøre opmærksom på, at man ved påstigning på vores busser fra og med denne sæson skal vise sit medlemskort. Har man glemt det, eller er man ikke medlem, så kan man bruge sit sygesikringsbevis i stedet. Fan Clubben kører stadigvæk de billigste og bedste ture til FCK's udekampe – og vi arbejder hele tiden på at gøre dem endnu bedre.