Løverne er på vej til Leicester

Løverne er på vej til Leicester
Reportage 18. Okt 2016

Tirsdag morgen lettede 380 FCK-fans fra Københavns Lufthaven med kurs mod Leicester

Terminal 2 i Københavns lufthavn summede af forventningens glæde fra morgenstunden af, da F.C. København Fan Club sendte 380 fans afsted til Champions League-udekampen mod Leicester.

De mange FCK-fans blev smertefrit checket ind, og der var heldigvis også en ekstra plads ledig til en uheldig fan, der havde misset et tidligere fly.

FCK-fest i Leicester

FCKFC har også sendt to busser afsted fra London med omkring 150 fans, der har taget turen til London på egen hånd.

Først på eftermiddagen samles de tilrejsende FCK-fans i Leicester centrum, hvor byen har sørget for, at der bliver hygget om løveinvasionen.

Vi håber at bringe mere nyt om Leicester AWAY senere på dagen.

Se billeder fra afgangen i Københavns Lufthavn her