Kom gratis til fodbold med De Unge Løver

De Unge Løver 26. Sep 2017

Som medlem af De Unge Løver kan du komme gratis til fodbold 4 gange om året.

Den sidste af årets 4 gratis kampe er nu fastlagt, og er du medlem af De Unge Løver, så skal du sætte kryds i kalenderen ved følgende kamp:

Søndag d. 26. november kl. 16.00 F.C. København - Lyngby BK

Som medlem kan du hente op til 2 stk. gratis billetter til kampen, hvis du blot henter dem på vores fanclub kontor inden kampen.

Husk at medbringe et gyldigt medlemskort.

Kontoret ligger på hjørnet af A- og B-tribunen (Øster Allé 50) og har åbent fra kl. 14.00 og frem til kampstart.

 

Vi glæder os til at se alle vores skønne Unge Løver i Parken.