Jubilæums t-shirten kan købes nu

Shoppen 17. Jun 2020

I år har Nedre C været fantribune i 25 år og i den anledning har Nedre C fået en jubilæums t-shirt.

Når nu 25 års jubilæet ikke kan fejres i stor stil på tribunen, så må vi finde andre måder at fejre den store mangfoldige fantribune på Øster Alle. 

Derfor er denne jubilæums t-shirt blevet sat i produktion, så vi allesammen stadig har mulighed for at markere 25 året for Nedre C som fantribune. 

T-shirten bærer Nedre C´s eget logo, der blev til og udvalgt af et bredt udsnit af F.C. København Fans, der gennem mange år har haft hjemme på Nedre C - en stor del har faktisk stået der siden begyndelsen i 1995. Logoet blev præsenteret for første gang i august 2018 og er blevet taget rigtig godt i mod af fansene på Nedre C.

De sidste to år har flere initiativer set dagens lys på Nedre C, blandt andet er der kommet flag og bannere langs banen igen - noget der har været savnet i flere år og er med til at give Nedre C liv og stemning. Det er initiativer, som vi forventer os meget af og vi ser frem til hvad de næste 25 år på Nedre C byder på.

Jubilæums t-shirten kan købes for bare 120,- lige her: T-shirt jubilæum Nedre C