Fanklubbens hjemmeside søger frivillige

Om FCKFC 27. Okt 2007

I bestræbelserne på, at eksponere sig mere overfor medlemmer og omverden på internettet søger F.C. København Fan Club en række forskellige frivillige til, at give fanklubbens hjemmeside, FCKFC.dk, et løft.

Redaktører/Skribenter:

Du har erfaring med brug af et CMS og kan evt. ”vagtsætte” dig selv i perioder til relativt hurtigt at redigere på hjemmesiden, hvis det er nødvendigt.

Du har erfaring med de grundlæggende funktioner i Photoshop.

Du har fingeren på pulsen med hvad der foregår inden for FCK og fanmiljøet omkring. Det vil f.eks. være en stor fordel, hvis du følger med på Sidelinien.dk

Du kan tage initiativ - spotte hvad der kan være interessant at skrive om og uddelegere arbejdet (hvis du da ikke skriver det selv), samtidig med, at du har styr på strømmen af ”pligtstof”.

Du kan komme til at skulle arbejde hurtigt, men du kan også få lejlighed til at lave lidt ”blødere” projekter.

Skribenter:

Du skal have fingeren godt på pulsen med hvad der foregår inden for FCK og fanmiljøet omkring. Det vil f.eks. være en fordel, hvis du følger med på Sidelinien.dk

Du skal kunne indsamle informationer, f.eks. ved dækning af et bestemt stofområde, og videregive dem på struktureret og nogenlunde velformuleret vis.

Du kan komme til at skulle arbejde hurtigt, men du kan også få lejlighed til at lave lidt ”blødere” projekter og arbejde med ting på eget initiativ.

Du kan lide at skrive og er nogenlunde rap til at få tingene udover rampen.

Eventuelt have lyst til at tage på udebanetur med FCKFCs udebaneture en gang i mellem.

Grafiker:

Du har meget erfaring med Photoshop og har måske ovenikøbet en baggrund som grafiker eller lignende.

Du har øje for det gode design og kan nemt sætte grafik sammen, der harmonerer med hjemmesidens eksisterende design.

Du skal have lyst til at lave, små hurtige ad hoc-opgaver, såvel som lidt større projekter – evt. på egen foranledning.

Hvis du har erfaring med Flash kan du være yderst interessant for os!

 

Tekniske assistenter

Du har et solidt all-round kendskab til computere og internet.

Du har en del erfaring med CMS og kan hurtigt sætte dig godt ind i et nyt, hvis du da ikke allerede har pillet ved Dynamic Web.

Du er øvet i HTML og kender også Photoshop og lignende programmer.

Du skal være klar på at arbejde med lidt større projekter omkring hjemmesiden – som f.eks. oprettelse eller omlægning af forskellige arkiver og vedligeholdelse af disse.

Hvis du har interesse og erfaring med lyd og video kan du være meget interessant for os.

Hvem er vi?

FCKFCs webredaktion består p.t. af en redaktør, en webdesigner og tre skribenter.

Redaktøren er journalist til daglig, ligesom webdesigneren, der også arbejder professionelt med sit felt. Vi har desuden 3-4 fotografer tilknyttet.

Oveni kommer FCKFCs sekretariat, som har normale kontortider og beskæftiger sig med fanklubbens drift på fuld tid. De forestår også en del af det koordinerende arbejde med hjemmesiden.

Hvis man har lyst til at indtage en mere ledende rolle i bestræbelserne på at sikre en fortsat udvikling af FCKFC.dk på længere sigt og er sprængfyldt af idéer hører vi også meget gerne fra dig.

Det kan vi tilbyde

De enkelte funktioner er som udgangspunkt ulønnede, omend der i nogen grad vil være mulighed for ”fryns” - også styret af hvor meget arbejde du ønsker at lægge i det.

Vi vil bestræbe os på, at give skribenter feedback i forhold til det de skriver. Du får masser af inputs og har muligheden for, at engagere dig i et netværk af engagerede og talentfulde medfans.

Sådan gør du:

Skriv til os her hvad du kunne være interesseret i at arbejde med på FCKFC.dk, hvilke forudsætninger du evt. har for det og lidt om hvem du er. Du er mere end velkommen til at sende en lille smagsprøve, hvis det er relevant.

Skriv til webmaster@fckfc.dk og skriv ”Frivillige - FCKFC.dk” i emnefeltet – også hvis du bare vil vide mere.