Champions League væltede FCKFC.dk

Om FCKFC 9. Jun 2006

Starten på salget af anden hob billetter til Manchester sendte FCKFC.dk's server til tælling.

Interessen for FCK's kampe i Europa blev større end isenkrammet lige umiddelbart kunne håndtere.

Anden portion ture til Champions League-opgøret på Old Trafford stod til at blive sat til salg kl. 14 - og lige på klokkeslettet blev siden lagt ned af en mur af brugere.
Den seneste time op til nedbruddet havde næsten 1700 besøgende kigget forbi, men presset da klokken slog 14 blev altså for meget.

Barberet side igen

FCKFC.dk beklager selvfølgelig de ulemper det må have medført for vores brugere. Som en del nok bemærkede gik vi over til en nødplan, så FCKFC.dk var barberet ned til shoppen med udebaneture.

Når de nye ture til Glasgow bliver sat til salg i dag kl. 14.00 vil FCKFC.dk formentlig igen blive barberet ned for at undgå flere problemer. Vi regner med at blive normale igen et par timer senere.