Aalborg Freja - F.C. København - 05/04-2025

Celine jubler over en af de tre mål hun scorede i udekampen mod Aalborg Freja. I alt blev det til 13 mål for Løvinderne i sæsonen.

Celine Dalsten blev årets spiller hos kvinderne

Fansene har talt: Celine Dalsten blev årets spiller for kvinderne i F.C. København

Sikke en sæson for Celine Dalsten.

Ligatopscorer og oprykker med F.C. Københavns første kvindehold, og nu altså valgt som Årets spiller af fansene. 

Den 26-årige angriber, der til dagligt arbejder som politibetjent, har i den grad skudt med skarpt i 2024/2025-sæsonen.

Med i alt 13 mål og 3 assists i 19 kampe, gjorde hun sit til, at de københavnske kvinder gjorde en flot figur i deres første sæson i kvindernes Danmarksturnering, såvel som pokalturneringen, hvor det blev til en flot semifinale.

Celine var en del af den gruppe FC Damsø-spillere, der dannede fundamentet for F.C. Københavns kvindehold, og man må sige, at der er fuld fart på jagten af den pigedrøm, som hun fortæller om i dette interview på fck.dk.

Et kæmpestort tillykke herfra til Celine.