Kevin Diks

2020 var for de fleste et rædselsfuldt år, hvor coronapandemien lukkede verden ned og alting blev forandret. 
For fodboldfans blev det oveni en lang ørkenvandring uden adgang til kampe på stadion, hvis de da overhovedet blev spillet. 
For Kevin Diks gjorde to massive skader kun ondt værre, og han befandt sig pludselig i en position, han ikke havde prøvet før i sin karriere.

“Da jeg var skadet i sammenlagt halvandet år, før jeg kom til FCK, var det mentalt meget hårdt,” siger Diks, da Brølet møder ham er solrig dag på træningsanlægget 10’eren på Frederiksberg.

“Jeg havde haft nedture før som ung spiller, men her fandt jeg ud af, at jeg havde jeg en helt anden Kevin inde i mit hoved - en jeg ikke havde mødt før. Det gik pludselig op for mig, at hver dag kan være min sidste som fodboldspiller. Én slem skade, og du er ude, og alle andre fortsætter.
Folk er selvfølgelig søde ved dig og siger held og lykke, men efter et halvt år, ved ingen længere, hvem du er. “

Oplevelsen blev et vigtigt vendepunkt for Kevin Diks og ændrede markant hans tilgang til den mentale del af det at være professionel fodboldspiller.

“I det øjeblik fandt jeg ud af, at jeg skal arbejde hårdt på at være stærk og forblive sund både fysisk og psykisk. Og det var min største svaghed - at finde kræfterne til at hive mig selv op af mudderet og bare blive ved.
Det var og er hårdt, men jeg har virkelig knoklet med det, og det er også grunden til, at jeg nu føler mig som en stærk spiller – både i hovedet og på banen. Jeg føler, at jeg har overvundet frygten for at blive skadet voldsomt igen, og derfor giver jeg mig også 100 procent i hver kamp.”

Vil du sige, at du har en stærk mental styrke?

“Ja, det har jeg nu. Det er ligesom på banen. En spiller kan  måske godt afdrible mig, men jeg vil altid prøve at løbe dem  op bagefter og jagte dem, til vi har bolden igen. Samtidig arbejder jeg med mine lederevner for at være den, der går forrest i kampene – ikke med ord eller som holdets anfører, men med mine handlinger. At give alt, hvad jeg har, og på den måde inspirere og hjælpe holdet med energi. Det er en af mine styrker.”

Den energi har allerede vundet klubbens fans, og kærligheden er gengældt fra backens side. Det var dog ikke uden sommerfugle i maven, at Kevin Diks trådte ind på Parkens græstæppe for første gang den 18. juli i år mod AAB.

“Jeg kom fra AGF, og var ærligt talt lidt nervøs for, hvordan jeg ville blive taget i mod. Men fansene har været fantastiske, og jeg ved ikke, hvordan jeg kan takke dem, andet end at kæmpe for sejr hver gang. Når de for eksempel fyrer pyro af og synger alle de fede sange, giver det mig gåsehud over hele kroppen, og det gør bare, at man siger til sig selv: ”ok, hvad kan jeg gøre for dem”. Jeg elsker, hvordan de motiverer spillerne, og også er der for os, når det går skidt. Det betyder alt for holdet – uden tvivl.”

Nu har du også prøvet at spille derby i Danmark. Hvordan var den oplevelse for dig?

“I mit første derby på hjemmebane, blev jeg skiftet ind sent, fordi jeg gik glip af pre-season efter skiftet til FCK. Det betød, at jeg ikke var helt i form, hvilket var ekstremt frustrerende! Men atmosfæren i Parken var jo fantastisk – en af de bedste, jeg har oplevet i min karriere, og jeg har set en del. Selv da vi var i Brøndby til mit andet derby, hvor jeg spillede hele kampen, kunne atmosfæren ikke måle sig med vores hjemmebane. I Parken er det bare større og understreger tydeligt, at FCK er den største klub i Norden.”

København er et usædvanligt valg for en hollænder. Hvorfor faldt valget på FCK?

“Det skulle jeg ikke tænke to gange over. Både for mig selv, min karriere og familien var det klart det bedste valg, og nok det bedste jeg har gjort indtil videre. FCK er den største klub med de fleste fans, og hele atmosfæren i klubben emmer af, at vi hele tiden skal være de bedste i alt. Det føler man lige så snart, man træder ind i klubben, hvor alt handler om at være nummer ét. Det er inspirerende og gør, at man hele tiden giver sig det ekstra.”

Hvordan var det så at komme til København?

Jeg har faktisk besøgt København et par gange som turist sammen med min kæreste, da jeg boede i Aarhus. Vi nød byen og elskede at være her, og jeg kan huske, at jeg sagde til hende:

”Hvad hvis jeg engang kunne spille her”. Da jeg senere begyndte at forløse mit potentiale i AGF og samtidig hørte, at der var interesse, så blev det hele lige pludselig meget mere virkeligt. Valget var som sagt oplagt, og vi er glade for at bo i landets hovedstad,“ siger Kevin Diks med et stort københavnersmil.

Ny spiller, ny by og nye holdkammerater. Hvordan er du faldet til?

“Jeg er sådan en, som kan hænge ud med alle, men taler selvfølgelig hollandsk med Boilesen. Min kæreste og jeg har en baby på vej, så han var med til vores afsløring af, om det blev en dreng eller en pige. Vi bor heller ikke så langt fra hinanden, så vi spiser middag sammen engang i mellem, fordi vores kærester også har god kemi. Og så kender jeg selvfølgelig Grabara fra min tid i AGF, så jeg har det godt, selvom alt er ret nyt endnu.”

Trods god modtagelse, et behageligt privat touch down i hovedstaden og i skrivende stund syv mål på kontoen hos Diks, er det ikke alt, der køre på skinner lige nu. Nederlag mod PAOK og ikke mindst Brøndby har givet både Jess Thorup og spillerne ridser i lakken.

“Jeg tror alle kan se, at det ikke er så godt lige nu. I en klub som FCK skal man vinde hver eneste kamp, og sådan skal det også være. Aktuelt er det mest mentalt, hvor vi skal turde tænke lidt friere, men det er klart, at vi skal være bedre, end vi er lige nu. Vi har evnerne, så jeg er sikker på, at det vil vende for os.”

Er det måden I taber på, mere end at I taber, der er værst?

“At tabe en kamp gør altid ondt. Kampen mod PAOK var virkelig svær, hvor vi bliver reduceret til 10 mand ni minutter inde i kampen. Når sådan noget sker, skal vi virkelig grave dybt for at komme tilbage, og det synes jeg egentlig lykkes i anden halvleg, hvor vi er tæt på at udligne. Men det er klart, at vi gør det meget svært for os selv, når sådan noget sker, og der skal vi være mere aggressive i vores spil. Mod Brøndby var det måden, vi tabte på, fordi de ikke er bedre end os - det kommer jeg aldrig til at tro på.
Derfor var det også 10 gange værre at tabe til dem for mig og holdet. Men som fodboldspiller nytter det ikke noget at blive fanget i en negativ spiral og falde fuldstændig sammen. Vi skal videre som et hold, for vi skal vinde den næste kamp, og den næste.”

Under interviewet står mere og mere klart, at Kevin Diks har en vilje af stål. Et alle steders nærværende mantra, der hele tiden går igen, hvad enten han taler personligt, om fodbold, klub eller hold: giv aldrig op! Ligesom den mentale åbenbaring, der fk ham ud af skadeshelvedet tidligere i karrieren, så har kriserne i Kevin Diks liv formet ham helt fra begyndelsen.

“Jeg har altid vidst, at jeg ville spille fodbold, og at min drøm var at gøre det professionelt. Jeg var tre år, da min mor og far tog mig med til fodboldtræning for første gang, og så var jeg solgt til spillet. Jeg husker egentlig ikke, at jeg lavede så meget andet, og som ni-årig kom jeg på fodboldakademi i SBV Vitesse, hvor jeg fortsatte med at suge til mig fra de ældre spillere. Men det var hårdt, og jeg var hele tiden på grænsen til at ryge af holdet. Da jeg blev 15 år kom en yngre spiller og tog min plads, og det var mit første wake up call. Jeg troede, jeg var færdig, men som jeg har oplevet flere gange senere i mit liv, var det som om en kontakt i mit hoved der tændte. ”Du er ikke færdig!”. Jeg arbejdede mig tilbage gennem rækkerne på akademiet, og halvandet år efter fik jeg min første professionelle kontrakt. Jeg gav aldrig op, og det kommer jeg ikke til.”

Som fodboldspiller lever man ofte en nomadetilværelse, og du forlod selv venner og familie som meget ung – var det det rigtige valg for dig?

“Det er svært at sige, om det var det rigtige valg. Hvis jeg ikke havde taget det, da jeg var 18 år, så ville jeg ikke være, hvor jeg er nu, og dine valg udvikler dig hele tiden som spiller og menneske.
Det var måske lidt tidligt, men jeg lærte også, at jeg skal tage forskellige skridt i karrieren på de rigtige tidspunkter, og det er jo svært at sige nej til tilbud fra Fiorentina, når man er en ung knægt.
Det blev så ikke det ophold, jeg havde håbet på, men jeg lærte utrolig meget, og ville ikke være den person, jeg er i dag, hvis det ikke var for den klub. Jeg tog også et aktivt valg om at komme til København og FCK, og det har jeg bestemt ikke fortrudt.”

Har du scoret dit drømmemål endnu?

“Jeg har scoret nogle flotte mål, men Jeg tror aldrig, jeg vil blive tilfreds, og det er min drivkraft i fodbold – jeg vil hele tiden blive bedre. Måske finder jeg ud af det efter min karriere, hvor jeg kan sige: ”ja, det var mit drømmemål”. Men indtil videre vil jeg bare lave flottere mål.