Formanden har ordet #9

Godt nytår!

Nu er år 2003 ved at være godt i gang, og det er vel ved at være slut med at ønske hinanden ’godt nytår’... tja måske, men jeg gør det alligevel. Især når nu sidste nummer af Brølet kun indeholdt et ønske om en god jul. Dette var helt overlagt, da der var planlagt et nummer af Brølet der skulle udkomme i slutningen af 2002, dette nummer måtte desværre aflyses af hensyn til Fan Clubbens økonomi. Det er derfor ved at være længe siden at Brølet sidst kom på gaden, så der er masser af spændende læsestof fra det F.C. Københavnske univers i dette nummer.

Godt nytår!

Nu er år 2003 ved at være godt i gang, og det er vel ved at være slut med at ønske hinanden ’godt nytår’... tja måske, men jeg gør det alligevel. Især når nu sidste nummer af Brølet kun indeholdt et ønske om en god jul. Dette var helt overlagt, da der var planlagt et nummer af Brølet der skulle udkomme i slutningen af 2002, dette nummer måtte desværre aflyses af hensyn til Fan Clubbens økonomi. Det er derfor ved at være længe siden at Brølet sidst kom på gaden, så der er masser af spændende læsestof fra det F.C. Københavnske univers i dette nummer.

Nye spillere

På et pressemøde i PARKEN den 20. januar 2003, hvor der var premiere på FCK WebTV, blev Ole Tobiasen præsenteret som ”ny” FCK spiller. Velkommen tilbage Ole og held og lykke med 2. halvleg her i F.C. København! Lidt mere stille, men ikke mindre interessant, er det at vi tre dage senere fik det officielle stempel på en ”hemmelighed” der allerede havde nået at blive luftet på diverse internetsider: Den ungarske målmand Balázs Rabóczki skifter fra IFK Norrköping til F.C. København – Welcome to Copenhagen, Balázs!

Rune Pedersen

Nye spillere betyder også farvel til andre.... eller omvendt. Det er altid ærgerligt at sige farvel, men sådan er prof-fodbolden indrettet. Fan Clubben ønsker Rune Pedersen held og lykke fremover i sin nye italienske klub Modena FC, vi ser frem til at kunne sige farvel inde i PARKEN.

Carlsberg

Ligeledes i januar offentliggjorde F.C. København en aftale om forlængelse med vores hovedsponsor Carlsberg i yderligere 4 år. Vi glæder os sammen med klubben over forlængelsen og ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Carlsberg.

Annoncører og sponsorer

Apropos samarbejde med F.C. Københavns samarbejdspartnere, har Fan Clubben i slutningen af januar deltaget i det årlige og meget velbesøgte ’F.C. København Samarbejdsforum’. Her fik vi mulighed for at præsentere Fan Clubben på lidt anden vis end de fremmødte firmarepræsentanter var vant til, ingen spillertrøjer, creperuller, sang eller fadøl, men til gengæld skjorte, slips, pins og seriøse attituder. Vi håber, at vi fik præsenteret nogle interessante annoncerings- og sponsoreringsmuligheder for store som små firmaer. Og vi håber at Fan Club medlemmerne vil være med til at støtte de firmaer, der er med til at hjælpe os.

Generalforsamling i Fan Clubben

Som I kan se i de papirer, I har modtaget sammen med dette nummer af Brølet, skal vi have ordinær generalforsamling den 20. marts 2003. Generalforsamlingen er medlemmernes mulighed for at være med til at tegne fremtiden for Fan Clubben. Vel mødt til generalforsamlingen den 20.

9 point

En af de ting vi har kunnet varme os på i denne lange og kolde vinterpause, er stillingen i tabellen.

Det er altid dejligt at overvintre på 1. pladsen, og når det så kan gøres så komfortabelt som tilfældet er, kan det ikke blive meget bedre. Men med 9 point ned til nummer 2 og med tre svære kampe i foråret: OB (ude), AGF (ude) og Brøndby (hjemme), kan forspringet hurtigt skrumpe ind. Der er derfor ingen tvivl om, at holdet skal have maksimal opbakning i disse tre kampe, for at komme godt i gang og holde fast i det opbyggede forspring. Hvis vi kan få fuldt pointudbytte eller ”bare” en 6-7 point ser det meget fornuftigt ud. Navnlig forårsdebutkampen i OB er gjort attraktiv: 150 kroner for DUL og Teenløver og 170 kroner for voksne og seniorløver inklusiv adgang til stadion – det kan ikke gøres billigere! Vi håber derfor på stor opbakning til turen.

Lokalafdelinger

I takt med vores stigende medlemsantal er der bedre og bedre grundlag for at oprette lokalafdelinger. Der er allerede en række velfungerende lokalafdelinger og flere nye kommer til. Det frivillige arbejde i lokalafdelingerne skaber mulighed for at finde sammen med andre FCK-fans i ens lokalområde. I kan skrive til Fan Club kontoret (brev eller e-mail) hvis I vil i kontakt med en lokalafdeling, eller selv er interesseret i at starte en lokalafdeling op.

Hvor mange er vi i Fan Clubben?

Ved udgangen af 2002 havde Fan Clubben 11.500 medlemmer registreret i vores medlemsdatabase. Flere er kommet til her i starten af 2003.
Velkommen til Fan Clubben og vær’så’god, her er vores medlemsblad Brølet, til alle nyindmeldte.

God læselyst til alle – med ønsket om at alle får et godt 2003.

Vi ses! Anders.

  • Brølet #39
    #39 Forår 2003

Seneste om Brølet

Støt tifo - Mobilepay 80005