Formanden har ordet #27

Endelig er det ved, at være tid til ægte fodbold og forhåbentlig kan vi se frem til en interessant og spændende forårssæson. Minimumskravet må være en plads i en af de Europæiske turneringer, hvad enten det nås gennem en topplacering i Superligaen eller gennem endnu en pokaltriumf. Begge dele syntes inden for rækkevidde eftersom der faktisk kun er 5 point op til en tredje plads i Superligaen og at vi skal møde Silkeborg hjemme i næste runde af pokalturneringen.

Vinterpausen har stået i planlægningens tegn. De forskellige udvalg har evalueret deres arbejde i det forgangne år og planlagt de fleste aktiviteter og events for foråret. Kampudvalget har således planlagt, at der skal være en speciel event til hver hjemmekamp og til udekampe, hvor der er muligt. Desuden regner vi med, at vi kan præsentere 2 nye bannere i løbet af de første hjemmekampe.

Her i foråret har vi valgt, at satse lidt ekstra på 2 udebane ture, nemlig kampen mod AaB den 12. marts og kampen mod OB den 16. april. Turen til Aalborg er ikke aktuel nu, men hvad angår kampen mod OB, kan jeg fortælle at vi arbejder på en billig bus- eller togtur. På nuværende tidspunkt er der intet konkret, men vi arbejder på sagen i samarbejde med Carlsberg.

Som du måske læste i forrige nummer af Brølet, så er vi blevet nød til, at skære antallet af Fan Club Aftener ned til kun, at omfatte den første tirsdag i hver måned. Der er ingen ændring i priserne på øl, vand og bowling. Til gengæld har Sportscafeen stablet et specielt arrangement på benene hver gang. Så kig forbi og få en hyggelig aften sammen med andre medlemmer.

Tilbage er der kun ønske alle et rigtigt forrygende forår. Jeg er overbevist om, at den ro der er kommet omkring spiller truppen vil udmunde i nogle rigtigt gode resultater i dette forår.

FCK Forever

Tomas

  • Brølet #27
    #27 Forår 2000

Seneste om Brølet

Støt tifo - Mobilepay 80005