Formanden har ordet #24

Så er en ny sæson startet og denne gang skal det være, holdet og vi fans skal simpelthen have oprejsning for den forgangne sæson og det ville ikke være ringe hvis FCK blev den første Danmarksmester i det nye årtusinde. FCKFC er klar til den nye sæson og det nye årtusinde. Kampudvalget er klar med nye tifo’er til både ude og hjemmekampe, arrangementsudvalget afholder fester, møder og interne fodboldturneringer i fanklubben, De Unge Løver kan komme i Zoologisk have og se de rigtige løver og få heldige medlemmer af De Unge Løver kommer til at afholde deres fødselsdag på FamilieTribunen.

Bestyrelsen beklager, at der har været en del uregelmæssigheder omkring udgivelsen af Brølet, vi har diskuteret problemerne og taget vores forholdsregler og regner med, at Brølet fremover vil komme til tiden. Som forsøgsordning vil Brølet udkomme hver anden måned i resten af 1999. De to næste numre vil således udkomme medio/ultimo oktober og december. Brølet vil fremover indeholde en mere fyldestgørende information om bestyrelsens og udvalgenes arbejde, således vil jeg på denne side beskrive bestyrelsens arbejde og udvalgene vil gennem artikler og en udvidet aktivitetskalender fortælle om deres indsats for FCK og FCKFC.

Aktivitetskalenderen vil stække sig så langt ind i fremtiden som muligt og beskrive alle arrangementer i forbindelse med FCK og FCKFC, du vil blive informeret om de enkelte udvalgs fester, møder og sammenkomster i god tid og desuden vil du blive om informeret om kampudvalgets planer til kampene i god tid. Hvis du skulle have en god ide eller gerne vil være med til arbejde i et af FCKFC’s udvalg, så kan du andet steds i Brølet læse om de enkelte udvalg og deres kontaktpersoner.

Bestyrelsen har i foråret udført en telefonrundspørge blandt fanklubbens medlemmer, hvor knapt 5 % af medlemmerne har svaret på en række spørgsmål omkring FCK og FCKFC og på baggrund af de svar vi har fået er der allerede blevet sat gang i nogle nye tiltag. Ønsket om egne lokaler har været stort og derfor er Carsten og Jacob begyndt, at undersøge mulighederne omkring opstart af egne lokaler. Lokalerne skal ligge i gå afstand til Parken og kunne bruges i forbindelse med kampe hjemme såvel som ude, desuden vil det være et plus, hvis lokalerne kan rumme vores fester og møder. Bestyrelsen arbejder også på, at vores tekst-tv sider op at køre igen og denne gang med en ugentlig opdatering. Tekst-tv’et og vores hjemmeside (www.fckfc.dk) vil blive brugt som supplement til Brølet og vil altid indeholde de sidste ændringer af spilletider og ændringer i aktivitetskalenderen.

Til sidst vil jeg gerne takke Nikolaj for hans indsats som redaktør for Brølet, Nikolaj har gennem sin tid som redaktør for Brølet, hævet niveauet ganske betragteligt. Tak Nikolaj !

FCK forever

Tomas