MEDLEMSFORDELE

NYHEDER

Casper - Mikkel - Ronni - Lars - Katinka - Sascha (Andreas mangler)
 
Om bestyrelsen:
 
Formand: Lars, 33 år
 
Uerfaren i FCKFC regi, men har i mange år været aktiv i det københavnske fanmiljø. Mit engagement i FCKFC bunder i en lyst til at udvikle foreningen og gøre den mere synlig i og omkring FCKs kampe. Som passioneret FCK tilhænger ønsker jeg intet mere end, at vi har en fanklub, der bakker op om FCK på en positiv og festlig måde. Som formand vil jeg sammen med bestyrelsen bidrage med åbenhed og ydmyghed overfor foreningens medlemmer. Vi vil alle være sammen om at få FCKFC til at fungere og bevæge sig i den rigtige retning. Jeg kommer med en uddannelsesmæssig baggrund inden for kommunikation og formidling, som jeg håber at kunne bruge i mit virke som formand, både når det kommer til at samarbejde med forskellige aktører og til at synliggøre foreningen udadtil.
 
Næstformand: Andreas, 30 år
 
Ace har i mange år været manden med megafonen. Først på C2 og sidenhen på Sektion 12, ligesom mange sikkert kender Ace fra stadions rundt omkring i Danmark og Europa. Var endvidere en af idemændene bag Sektion 12 og blandt de personer der i flere år har været i dialog med klubben i forsøget på at forbedre forholdene for tilhængere af F.C.København.
 
Kasserer: Ronni, 29 år
 
Jeg har gennem mange år arbejdet som frivillig i foreningen og sad også i den netop afgåede bestyrelse på posten som foreningens kasserer.
Mit engagement i foreningen startede for mange år siden med den nu hedengangne AWAY-bus, som en kammerat og jeg startede op som følge af at vi følte der manglede en udebanekultur for de yngre fans, hvorfor vi fandt det vigtigt at dette segment fik deres egen bus og kunne rejse til udebaneturene på deres egen måde. Siden dengang har jeg været frivillig i FCKFC og idag har jeg følgende arbejdsopgaver i og omkring foreningen:
 
- Kasserer (åbenlyst)
- Formand for tifoudvalget
- Busguide
- FCKFC repræsentant på møder mellem FCKFC, FCK og S12
 
En af de mere interessante ting jeg har været med til i min tid i FCKFC var at deltage i arbejdet omkring oprettelsen af stemningstribunen. Mit bidrag bestod i at agere bindeled til klubben, en opgave jeg også varetager den dag idag. En af de vigtigste arbejdsopgaver for den nye bestyrelse er at opnå større synlighed og, som jeg ser det, at få et samarbejde mellem FCK, FCKFC og Sektion12 til at fungere på både kort og lang sigt.
 
Bestyrelsesmedlem: Katinka, 32 år.
 
For ca. 11 år siden startede jeg med at hjælpe arrangementsudvalget med deres arbejde og efter kort tid i udvalget blev jeg valgt som formand. Siden da har jeg stort set haft alle funktioner indenfor
fanklubben.
 
- Har været en aktiv del af FCKFC i ca. 11 år.
- Har tidligere siddet i bestyrelsen
- Været med til at starte Teen-udvalget
- Været formand for arrangementsudvalget
- Været guide på en del udebaneture
- Har været en stor del af tifoudvalget og lavet rigtig meget tifoarbejde gennem tiden.
 
Bestyrelsesmedlem: Mikkel, 21 år
 
Igennem de sidste 6 år har jeg været inde omkring FCKFC, på flere områder. Jeg har bl.a. været omkring tifoudvalget, som hjælper og som medlem. Jeg har også varetaget andre ting i foreningen, som busguide og medlem af FCKFC’s teenudvalg, som jeg også var med til at starte.
 
- Har været aktiv/frivillig i FCKFC siden 2006
- Har været med til at starte FCKFC's teenudvalg.
- Har været involveret i tifo siden 06, og sad i 09/10 i tifo-udvalget med Sascha og Katinka.
- Har været guide på adskillige busture med FCKFC.
 
Suppleant Sascha, 26 år
 
- Har gennem flere år hjulpet med tifo og har selv siddet i tifoudvalget
- Har haft et kort visit som suppleant i FCKFC i 2010
 
Suppleant: Casper, 20 år
 
-Har i 6 år været aktiv i og omkring FCKFC
-Har været frivillig omkring tifoudvalget igennem flere år
-Har tidligere erfaringer fra foreningsarbejde, dog i mindre skala
-Var med i oprettelsen af det daværende FCKFC stemningsudvalg
 
 

AWAY


SPONSOR

Drikkevarerne på vores busture er sponsoreret af:

Carlsberg
design: kreation.dk